torsdag den 5. august 2010

De sidste tanker, følelser og forberedelser

Dette er så mit første indlæg. Har haft adskillelige debatter kørende inde i hovedet om jeg skulle skrive et indlæg mens jeg stadig har mine ben i Danmark eller ej. Det har jeg så besluttet mig for at gøre nu.

Jeg har i dag (d. 5. august) 16 dage tilbage. Jeg føler mig rimelig stresset med alle de aftaler jeg har med folk hele tiden. Jeg håber at ''stressfølelsen'' i sidste ende vil dæmpe lidt når vennerne begynder på gymnasiet og i skolen. Og forældrene på arbejde. Hvad forberedelse angår så føler jeg mig godt med. Gaverne til min værtsfamilie er der ved at være styr på, de andre ting man skal købe, og så lige det med frisøren. Skal nok også lige i banken og få lavet en konto, men det sker sikkert inden ikke så længe. Så som I kan se så er der snart ikke mere jeg mangler at få gjort inden jeg tager afsted. Det er dejligt!

Nu er jeg bare spændt på om jeg kan finde de rigtige ting jeg skal have med i al mit rod. Min undskyldning for rod på værelset vil så lyde på at jeg lige har rykket værelse, så derfor ligger alt alle vejne og er ingen steder at finde.
Det var måske det jeg skulle bruge dagen på?

Jeg er lige kommet hjem fra noget orientering som AFS arrangerede. (AFS er den organisation jeg skal ud med) Det var rigtig fedt, dog lidt skoleagtigt. Men jeg mødte en masse dejlige og sjove mennesker der også skal ud i verden om ikke så længe. Det er ikke sådan rigtig gået op for mig endnu hvor kort tid der egentligt er til at jeg skal afsted. Før orienteringen føltes det som om at der var årtier til, men tror det begyndte at gå lidt op for mig da vi under orienteringen skulle skrive et brev til os selv. Det var meget mærkelig men også meget sjovt at prøve. Det var ihvertfald dejlig afslappende og alligevel rimelig sørgeligt. Tror musikken der blev sat i baggrunden havde en finger med i spillet.. - Nu er der bare sindsyg kort tid til! Har det som om jeg bare har ventet i evigheder på at komme ud. Lige siden jeg meldte mig til i 8. klasse for to år siden.

Som man nok kan hører så vil jeg rigtig gerne snart afsted til Canada, og det er slet ikke fordi jeg er en kold person - overhovedet ikke, vil virkelig meget komme til at savne de skønne mennesker her i Danmark. Det vil der ikke være nogen tvivl om! Men der er det jo godt at man har Skype, Mobilen (dog lidt dyrt i længden),Facebook, MSN, e-mail osv. Så det skal nok gå alt sammen i sidste ende. Det tror jeg ihvertfald på.

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i en Canadisk skole og prøve at leve under "canadiske forhold", selvfølgelig glæder jeg mig også til at komme hjem igen hvor jeg skal starte på gymnasie og alt det der. Jeg tænker bare kun et skridt frem. Tror også det er det bedste - ihvertfald lige nu. Vil 120% helt ind i den Canadiske kultur, og det tror jeg kun er muligt hvis jeg tager et skridt af gangen.

Jeg var en af de heldige der fik familie forholdsvis tidligt (tror jeg fik min i maj eller sådan noget), men det har jeg ihvertfald været rigtig glad for, for så har jeg kunne snakke med min værtsfamilie - og det har jeg også gjort. Rigtig meget endda. Vi har også Skypet en del nu, hvilket jeg var rimelig nervøs omkring i starten! Men nu er det bedre. Jeg mangler dog stadig at få en hel del papirer på min familie.. Tror ikke jeg når at få dem inden jeg tager afsted. Men det er der vel ikke noget at gøre ved. Det ville egentligt være smart hvis jeg lige nåede at få dem også kunne sidde og læse dem i flyet. Jeg har også rigtig mange venner der IKKE har fået familie endnu, og som faktisk skal afsted om 'like' 5 minutter (overdrivelse fremmer forståelsen, det er vel det man plejer at sige, er det ikke?). Jeg synes det er ærgeligt for folk, men AFS gør vel så deres aller bedste for at finde den perfekte familie? Det tror jeg på. Den skal ihvertfald nok komme!

Jeg skal flyve med 5 skønne unge her fra Danmark. Og det virker egentligt som om at vi kan rigtig godt alle sammen, så det er bare rigtig fedt! (en rigtig win-win situation) Det bliver spændende at se om vi kan finde ud af at komme afsted til de rigtige fly i bl.a. Charles de Gaulle lufthavn i Paris. Så vidt jeg har forstået så skulle vi flyve alene.. men det går nok også. Og så vil vores værtsfamilier hente os i Montréal lufthavn, det bliver virkelig fedt at se dem i levende live! Det glæder jeg mig rigtig meget til.

Det blev et lidt lang indlæg, jeg fik skrevet der - håber ikke det har kedet folk? Ihvertfald så vil mit næste indlæg nok ligge klar nogle dage efter min ankomst til Canada.

Og Ps. til Julie: det her indlæg minder måske rigtig meget om det du selv har skrevet, men du skal bare vide at jeg ikke har "kopieret" af fra din. Ville bare lige sige det(:

Ha' det godt til næste gang. Knus fra mig

1 kommentar:

  1. Hey! Fedt du også har lavet e blog! og nej synes ikke der er noget der minder om min - tror at de tanker vi har lige nu er ret almindelig for AFS'ere :D
    GLÆDER MIG TIL PÅ LØRDAG!!! :D :D

    SvarSlet